Alt om barnets indlæring af farver de første år
Vidste du at en nyfødt baby ser verden i sort og hvid? Har du hørt at det er bedst at fokusere på stærke farver i begyndelsen fremfor de lyserøde og lyseblå baby farver? Alt det og meget mere gennemgår vi nedenfor, hvor vi fokuserer på barnets indlæring af farver de første år.
Babyer ser verden i sort-hvid
Vidste du at verden nærmest er som en sort-hvid film for babyer? Efter fødslen ser babyer i starten omgivelserne i sorte og hvide farver. Det betyder at barnet har nemmest ved at se kontraster i de første uger af deres liv. Derfor er helt spæde babyer mest opmærksomme på lyset, i form af lysstråler fra solen, en lampe osv.
Men generelt behøver du ikke at fokusere alt for meget på farver, når det kommer til de helt små nyfødte. De små babyer har svært ved at fokusere, og de mangler også skarphed.
Fokus på stærke farver i begyndelsen
Når du tænker over beklædning, legetøj og andet til din nyfødte, bør du overveje stærke farver. Gå efter produkter i gule og røde klare farver, og undgå pastelfarver. Pudsigt nok er mange forældre vilde med lyseblå og lyserød til babyer, men din baby kan ikke engang se farverne. Det er farver, som er alt for lyse i tonerne for en lille nyfødt babys øjne.
Babyer kan se farver efter fire måneder
Det siges typisk at en baby har færdigudviklet et komplet farvesyn efter omtrent fire måneder. Din lille søn eller datter kan altså kende forskel på alle regnbuens farver, når han eller hun er omkring fire måneder gammel.
Her er det naturligvis vigtigt at have en forståelse for barnets ide om farver. Din datter har nu mulighed for at kunne bemærke forskellige kulører, men der mangler stadigvæk indlæring af sortering, og mulighed for at sætte ord på farverne.
Leg med farverne
Brug fantasi og kreativitet, når du lærer dit barn alt om farverne. Du kan med enorm fordel inkludere masser af farver i børneværelset, samt andre steder i huset. Det lægger op til at farver kan blive en naturlig del af samtalerne i hverdagen.
I kan fx hænge fine plakater op med dyr på væggene, og passende tale om hvordan mariehønen er rød eller ræven er orange. Når du klæder barnet på kan du lægge ekstra stort fokus på tøjets farve ved at spørge “vil du have den blå nederdel eller den grønne kjole på i dag?” Det er små tricks som dette, der kan bidrage til at dit barn lærer om farver uden at det bliver kedeligt.
Drengefarver og pigefarver hører fortiden til
Hvis du ønsker at være moderne, kan det være en god ide at lade konceptet om drengefarver og pigefarver blive i fortiden. Især i den seneste tid har der været enorm debat om hvorvidt lyseblå er en drengefarver og om drenge kan gå i lyserødt. Men faktisk var lyserød en drengefarve indtil 1940’erne, og så blev det senere hen til en pigefarve.
Hvis du spørger os, er det bedst bare at undgå dette koncept, når du lærer din søn eller datter om farver. Læg fokus på hvilket tøj han eller hun ønsker i klædeskabet, og hvordan de foretrækker indretningen af deres værelse. Leg med farverne og gør det til en positiv, lærerig oplevelse.